Coello Dare to Lead program

Dare to Lead™: Modig ledelse gør dig til en bedre leder

Vil du lede ud fra virkeligheden – frem for at stræbe efter urealistiske mål?

Så er Dare to Lead™ sikkert det rette lederprogram for dig.

Et program for alle, der vil fremme den sunde kultur på arbejdspladsen og i tilværelsen.

Et program, som gør op med pansret ledelse, hvor alle holder kortene – og eventuelle fejl – tæt ind til kroppen for at fremstå så perfekt som muligt.

Vores næste og sidste Dare to Lead™-forløb holdes 21.-23.januar 2025 + online intro og afslutning.

Dare to Lead™ giver i stedet mod til at

  • registrere, hvad der sker i virksomheden og blandt medarbejderne og kunderne
  • undersøge og stille spørgsmål til, hvorfor det sker
  • rumme fejl, undersøge dem – og lære af dem
  • have tillid til, at alle altid handler ud fra den bedste intention
  • stå ved sig selv – også når det er svært
  • få nye ideer

Et lederforløb med fokus på mod og ærlighed, som ikke kun ændrer din ledelse, men også dit syn på omverdenen og dine medmennesker.  En metode, der er baseret på 20 års forskning og testet i +50 organisationer på +10.000 medarbejdere.

Dare to Lead™ bygger på grundig forskning

Dare to Lead er udviklet af Dr. Brené Brown, der for alvor blev kendt, da hun holdt sin TED Talk ”The Power of Vulnerability”, eller ”Styrken ved sårbarhed” på dansk i 2010. Dr. Brené Browns TED Talk er stadig blandt de fem mest sete i verden med over 30 millioner visninger. 

Netop sårbarhed er en af de vigtige byggesten i Dare to Lead-programmet, hvor du lærer at træffe de modige ledelsesvalg – frem for de vanlige.

For det kræver mod at lede og udfordre dig selv og dine medarbejdere.
Og det kræver mod at anerkende, hvad der sker i virkeligheden og tage udgangspunkt i den – fremfor de strategier og mål, som I måske alligevel ikke kan leve op til.

Dr. Brené Brown har i sin forskning bemærket 6 forskellige problemer, der opstår, når vi ikke er modige:

  1. Vi bruger urimelig meget tid på at håndtere problemadfærd.
  2. Vi undgår svære samtaler.
  3. Vi har urealistiske forventninger til os selv og dyrker det perfekte i stedet for at turde være os selv.
  4. Vi kører fast og lader os definere af nedture, skuffelser og fejltrin.
  5. Vi undgår at give ærlig og konstruktiv feedback.
  6. Vi tolererer eller ignorerer performance- og adfærdsudfordringer.

Måske kender du også nogle af mønstrene fra dig selv.

Dare to Lead ™

program 2025

Hvornår:
D. 21. – 23. januar 2025 internat

To timers intro online den 12.12.2024 fra 10-12

To timers afslutning online den 24.2. 2025 fra 10-12 

Hvor:
Sankt Helene Kursus- og feriecenter, Tisvildeleje

Sprog:
Dansk

Pris:
23.700 DKK ekskl. moms

Du får to overnatninger og fuld forplejning alle dage.

Dare to Lead ™

program

virksomhedstilrettet

Hvornår:
Aftales nærmere:  Kan være fra 3 timer til 3 dages fuldt program.

Hvor:
Sankt Helene Kursus- og feriecenter, Tisvildeleje eller andet sted

Sprog:
Engelsk eller dansk

Pris:
Aftales nærmere 

Du får to overnatninger og fuld forplejning alle dage.

Dare to Lead
efter februar 2025

Vi afventer endelig form og betingelser fra Better Up, som har overtaget Dare to Lead træningen globalt. 

Det er en styrke at vise sårbarhed som leder

“Det er det lederkursus, jeg har ledt efter længe. Det er en styrke at vise sårbarhed som leder, og kurset har gjort mig meget  mere klar i min rolle som leder.”

Helle Koch Jensen, Controller

Tør du derimod undersøge fejlene og det uperfekte, der sker i virkeligheden, får du et ærligt billede af, hvad du og dine medarbejdere kan. Med den viden kan I lægge realistiske planer og forebygge fejl fremover.

På Dare to Lead lærer du at lede ved at

  • stole på dine medarbejdere
  • undersøge hvad der sker – også når I laver fejl – så I alle kan lære af det
  • lede ud fra dine og dine medarbejderes værdier, så alle drives af at løse opgaver, der giver mening

Fokus på værdier har lettet de svære samtaler

”Ofte handler lederkurser mere om at administrere sine medarbejdere end at motivere dem. Det gør Dare to Lead™ ikke. Herudover adskiller programmet sig ved det dybe niveau af selvreflektion og relationen til de andre deltagere. Det handler om vores værdier, og hvordan vi får det bedste liv. Derfor anbefaler jeg Dare to Lead™ til alle.

Forløbet har særlig hjulpet mig ift. de svære samtaler, som jeg tidligere udskød. Nu lærer jeg så meget af dem, at jeg ligefrem glæder mig til de samtaler. Og her er fokus på værdierne en kæmpe hjælp.

På et tidspunkt reagerede nogle af mine medarbejdere meget dramatisk, fordi de var usikre på fremtiden. Og fordi jeg vidste, at deres værdier var stabilitet og forudsigelighed, kunne jeg bedre hjælpe dem med at håndtere det, så de ikke ødelagde noget for resten af teamet.

Efter jeg havde været på Dare to Lead™, blev jeg leder for et nyt team. Tidligere ville jeg have samlet teamet ved, at vi lavede noget sjovt sammen. Nu fokuserede vi på værdier i stedet. Og når vi har defineret samarbejde som en vigtig værdi, kan vi tage fat der, hvis noget går galt.

Nu kender vi hinanden meget bedre. Derfor kan medarbejderne ofte løse deres interne problemer, uden at jeg skal ind over.”

Meadhbh Ni Chleirigh, Bid Development Director, Ørsted.

Dare to Lead™ handler om værdier

I modig ledelse skal du ikke levere for kun at levere. Du skal tage stilling til, hvad der er vigtigt og levere det. Derfor skal du kende dine værdier.

Ledere – og medarbejdere – der lever efter deres værdier, har meget nemmere ved at samarbejde med andre. For når noget føles rigtigt, arbejder vi med – i stedet for imod. Derfor kan du få det allerbedste frem i dine medarbejdere, når du kender deres værdier og giver dem mulighed for at arbejde efter dem.

Som med alt andet i Dare to Lead-programmet opnår du meget ved at spørge interesseret ind til værdierne. Eksempelvis hvis en medarbejder har reageret voldsomt i på et møde eller ikke lever op til jeres aftaler.  

Derfor får du en række værktøjer til at arbejde med værdier. Værktøjer, du også kan bruge i teamudvikling efter forløbet, så I forstår hinandens værdier i teamet. For gør I det, forstår I hinanden bedre og får meget nemmere ved at acceptere hinandens forskelligheder. Samtidig kan du som leder bedre fordele opgaver efter medarbejdernes værdier.

At identificere værdierne og lære at udleve dem i praksis er én af de 4 færdigheder i programmet for modig ledelse.  

De øvrige 3 er, at du skal

  • være sårbar og forstå, hvorfor sårbarhed er en forudsætning for modig ledelse
  • vise tillid til dine medarbejdere og vide, hvordan du opbygger tillid i teamet
  • lære af dine egne og dine medarbejderes fejl og skuffelser – og komme videre

Derfor er de 4 færdigheder til mod de vigtige byggesten, som hele forløbet bygges op om.

Modig ledelse er at tro på gode hensigter

En af de vigtigste grundtanker i Dare to Lead-programmet er, at vi bliver bedre sammen, når vi er ærlige og stoler på hinanden.  Og selv om andre ikke altid lever op til vores tillid, bliver vores liv nemmere, når vi tror på det gode i vores medmennesker.

For at kunne lede tillidsfuldt lærer du de 7 elementer, der skal til for at skabe tillid:

  • Marker dine egne grænser
  • Vær troværdig
  • Tag ansvar for dine fejl
  • Bevar fortrolige oplysninger fortroligt
  • Vis integritet, og gør det modige og rigtige frem for det bekvemme
  • Lad være med at dømme andre
  • Vær generøs, og tro på det bedste i andre.

For uden tillid vil dine medarbejdere ikke dele deres tanker og eventuelle fejl, og så kan I ikke lære af dem.

Tror på det bedste i medarbejdere og forældre

”Dare to Lead™ er ikke bare ledelsesværktøjer. Det handler om hele fundamentet, hvordan jeg er som menneske og min måde at være i livet på. Og indstillingen om altid at være generøs og tro på det bedste i andre gør en stor forskel. Også ift. forældrene.

Når vi tror på det bedste i hinanden, er det lettere at være modig og blive i de svære samtaler og spørge ind. Så nu udfordrer jeg, hvad der sker. Eksempelvis hvis nogen ikke siger hilser om morgenen. Så kan det være en god ide selv at hilse og måske spørge, om der var en grund til, at personen ikke hilste.

Ellers kommer vi let til at danne vores egen fortælling. Og det giver ro at vide, hvad de andre tænker. Før tænkte jeg tit, at der sikkert var noget, jeg skulle løse blandt medarbejderne. Men det er der ikke nødvendigvis. Eller måske kan jeg hjælpe dem med at løse det selv.

Hvis et team mangler ressourcer, skal vi ikke nødvendigvis flytte medarbejdere. Det kan også være, vi kan organisere arbejdet på en anden måde. Og det kan vi jo finde en løsning på sammen, når vi taler om problemet – før vi finder en løsning.

For mig var det en særlig bonus, at jeg deltog på Dare to Lead med en helt ny ledergruppe. Det var fedt at starte med at samle gruppen med at få et fælles sprog og tale værdier, og det gav os samme mindset og forståelse for hinanden.

Nu har vi fået indført vores nye grundregler både i ledergruppen og i vore teams, og hele huset har taget så godt imod det.

Jeg er sikker på, at Dare to Lead vil også være godt til etablerede ledergrupper, der måske trænger til at støve deres ledelse og værdier af. For det er en helt ny måde at tænke ledelse på.”

Kristina Hagerup, leder af terapien på Kirkebækskolen i Vallensbæk 

Du lærer før, under og efter Dare to Lead™-kursusdagene

Derfor er forløbet meget mere end en lederuddannelse.

Allerede når du tilmelder dig, får du tilsendt bogen Mod til at lede, så du kan forberede dig, hvis du har tid.

Før de 3 fysiske mødedage har vi en 2-timers online introduktion, og bagefter har vi en 2-timers online opfølgning. Og fordi vi er to certificerede Dare to Lead™ facilitatorer gennem hele forløbet, har du altid god mulighed for at trække på en af os.

Mens du forbereder dig, bemærker du sikkert, at du fokuserer mere på de ægte og ærlige handlinger, du kan foretage nu. Samtidig bliver det meget lettere for dine medarbejdere at gøre det samme. Resultatet bliver, at I fremover taler og arbejder ud fra den uperfekte virkelighed, I anerkender – og tør sætte ord på.

På den sidste undervisningsdag vælger du en konkret opgave, du skal arbejde med i din virksomhed. Du skal vælge ét værktøj og undersøge, hvad der sker, når du bruger det. Simpelt og brugbart. Og når vi mødes til opfølgning, vil vi andre glæde os til at høre, hvordan det er gået. Har noget drillet, får du selvfølgelig feedback på det, så alle kan lære.

Du kan se hele Dare to Lead™-programmet her:

Online Introduktion til Dare to Lead™

10.00-12.00

Tjek ind
Mød os og de andre deltagere
Introduktion til Dr. Brené Browns forskning
Introduktion til de fire færdigheder

  • At tage livtag med sårbarheden
  • At udleve dine værdier
  • At dyrke tilliden
  • At komme stærkt tilbage

Øvelse: Containerbuilding, hvor I definerer spillereglerne for jer som gruppe.
Vi tager stikord, og I arbejder videre med containerbuilding på kurset, da det er en vigtig del af Dare to Leadat skabe en tryg atmosfære.

Tjek ud

Undervejs er der en mindre pause.

3 dages træning i Tisvilde

Du kan se det overordnede program her.
Alle tidspunkter kan justeres. Hertil kommer, at vi indlægger korte pauser efter behov både formiddag og eftermiddag.

Undervejs arbejder vi med konkrete øvelser, der sikrer, at du kan bruge din nye viden i praksis.

Dag 1:
8.30-9.00
Morgenmad

9.00
Velkommen og introduktion

10.00
Kort gennemgang af, hvad I kommer til at lære

10.30

Tilladelser til at være og lære
Hvad har du brug for, for at du kan være til stede?
Containerbuilding (fortsat fra onlineintroduktion)

10.30-11.45:
I arbejder videre med stikordene ifm. containerbuilding fra onlineintroduktion, hvorefter vi skriver gruppens regler ned.

11.45-12.30
Frokost og walk and talk (2 og 2)

12.30 -14.00
Forskel på pansret ledelse og modig ledelse i konkrete situationer

14.00
Tillid, følelser og sårbarhed + myter om sårbarhed

16.45-17.00
Tjek ud

18.00
Fælles middag

 

Dag 2:


7.00-8.00
Morgentur til havet for de morgenfriske

8.00-9.00
Morgenmad

9.00-9.30
Tjek ind og opsummering af læring fra dag 1

9.30-10.30
Mød dit publikum i Arenaen, og forstå deres roller

10.30-11.45
Hvilken rolle spiller skam på arbejdspladsen?

11.45-12.30
Frokost og walk and talk (to og to)

12.30-15.00
Empati og selvfølelse

15.00-16.45
Hvilke værdier har du, og hvad betyder de for dit liv og din ledelse?

16.45-17.00
Tjek ud

18:00
Middag

 

Dag 3:
7.00-8.00
Morgentur til havet for de morgenfriske

8.00-9.00
Morgenmad

9.00-10.00
Tjek ind og opsummering fra i går

10.00-10.45
Klarhed er venlighed
Tillid

10.45-11.30

Dyrk tilliden + de 7 elementer af tillid

12.00-12.30
Frokost

12.30-15.00
Kom stærkt tilbage, og lær af dine fejl. En 3 trins proces

15.00-16.00
Brobygning
Gennemgang af hjemmearbejde til modul 3
Evaluering af forløbet
Tjek ud

16.00
Afslutning

Online opfølgning af Dare to Lead™-programmet

Fredag den 27.september 2024
10.00 til 12.00

Tjek ind
Gennemgang af spørgsmål siden sidst
Fælles gennemgang af jeres hjemmearbejde
Erfaringsudveksling
Tjek ud

Undervejs er der en mindre pause.

Stort udbytte på kort tid

”Selv om mine lederkolleger og jeg har deltaget på mange lederkurser og uddannelser, har ingen af dem givet os nær samme udbytte som Dare to Lead™ på så kort tid.

At tale om følelser og den transparens, det giver, gør en stor forskel for de svære samtaler.

Når jeg taler med medarbejdere eller forældre nu, griber jeg fat i det, de siger, så de føler sig set, hørt og forstået. Deres skuldre falder på plads, og når de ikke skal kæmpe eller forsvare sig, er vi på samme hold og kan nemmere finde en løsning sammen. Samtidig bruger jeg heller ikke nær så lang tid på at forberede mig, fordi jeg tager udgangspunkt i følelserne – også mine egne, og det gør samtalerne konkrete, ægte og nærværende. Eksempelvis hvis en medarbejder eller en elev ikke skal være her mere.

Jeg tør også rumme mine egne ubehagelige følelser og ved, at der ikke er noget galt med at have dem. Nu undersøger jeg, om mine følelser hører til på mødet. Bliver jeg irriteret eller andet, hvor det er relevant, at jeg deler følelserne eller markerer en grænse, gør jeg det. Men fortæller følelsen bare mig selv, hvordan jeg har det, er jeg nu afklaret om, at det er ok at have følelsen.”

Nanna Kofoed Øhrgaard, Skoleleder på Sorø Privatskole 

Elsebeth Coello Hedberg

Inga Coello

Hvem er vi?

Dine undervisere på forløbet er søstrene Elsebeth Coello Hedberg og Inga Coello. Sammen driver vi konsulentvirksomheden Coello. Elsebeth på det svenske kontor og Inga på det danske.

Her udvikler vi virksomheder, ledere og medarbejdere ud fra en række anerkendte værktøjer. Blandt andet Insights®. Vi er blandt de få i Skandinavien, der er uddannet Dare to Lead™-facilitatorer og de eneste, der tilbyder forløb med to undervisere. For at sikre kvaliteten evalueres alle forløb af Dr. Brené Browns team, og vi har en gennemsnitlig score på 4,8 ud af 5.

På CV´erne står i øvrigt:

Elsebeth Coello: Cand.merc., fra CBS med speciale i organisation og ledelse og Lederuddannelse fra Sandvik (Mercuri International)

Inga Coello: Kandidat i anvendt psykologi, Aalborg Universitet, master i positiv psykologi, Århus Universitet og Cand.pæd med speciale i kommunikation og e-learning, Århus Universitet

Hertil kommer at vi begge er certificerede ICF-coaches.

Tilmeld dig næste forløb nu

Den 21.+22. +23. januar 2025
Sankt Helene
Bygmarken 30, Tisvilde
3220 Tisvildeleje

Hertil kommer onlineintroduktion december 2024  10.00 til 12.00 og onlineafslutning februar kl. 10-12.

Dare to Lead-forløbet gennemføres på dansk. Forløbet kan også foregå på engelsk eller online, hvis I booker et lukket forløb.

Foto af Tine Uffelmann, VisitNordsjælland

Pris for Dare to Lead™

 23.700 kr. DKK

Alle priser er ekskl. moms.

Deltager I mindst 4 fra samme virksomhed, får I 10 % rabat ved at betale samlet. Kontakt os for nærmere information. 

Prisen inkluderer:

  • 2 overnatninger på Sankt Helene Centret i Tisvilde + fuld forplejning
  • Adgang til Dr. Brené Browns videoer, mens du er i forløbet. Videoerne er på let engelsk, og du får en oversættelsesguide.
  • Bogen Mod til at lede, som hele programmet bygger på. Bogen er en af Dr. Brené Browns mest læste bøger
  • Arbejdsbog og arbejdskort med værktøjer, så du let kan bruge din nye viden, når du kommer hjem
  • 2 certificerede Dare to Lead-facilitatorer, der underviser på hele forløbet
  • Små hold med maks. 12 deltagere på hvert hold

Har du brug for en faktura med EAN-nummer, så send en mail til info@coello.dk

Når du har gennemført programmet får du dit kursusbevis per mail og kan kalde dig Dare to Lead-Trained. Er du selv uddannet coach, optjener du også 24 CCE-point ved at deltage, da Coello er en ICF-akkrediteret uddannelsesudbyder.

Dare to Lead™ forebygger mange problemer

”Jeg har været på Dare to Lead flere gange – også med mine lederkolleger – og jeg får noget nyt ud af det hver gang. Metoden gør, at vi nu har nogle helt andre samtaler end tidligere. For den åbenhed og tillid, programmet bygger på, gør, at vi kommer tættere på hinanden og dybere ned i materien og kan spørge ind til hinanden på en helt anden måde.

Metoden opfordrer til at turde gå ind i det, der er svært, i stedet for at putte med det og bruge energi på, hvad de andre tænker. Hvis nogen eksempelvis er bange for, at de ikke er gode nok til noget – efter de har fået de her værktøjer – spørger de i gruppen, så vi kan snakke om det. Og det kan åbne op for en samtale om, hvorvidt de kan gøre noget på en anden måde. Derfor får vi taget den slags samtaler, længe før noget kunne blive til et problem eller en konflikt. Og så lærer vi alle af det.”

Lene Sørensen, enhedschef i Landbrugsstyrelsen

FAQ

Må jeg kalde mig certificeret Dare to Lead facilitator og undervise andre i Brené Browns arbejde efter at have deltaget i Dare to Lead programmet?

Nej, ingen andre end Brené Brown må certificere dig til at undervise andre i Dare to Lead. Du skal du være certificeret Dare to Lead™ Facilitator for at undervise andre og kan du kun blive direkte hos Brené Brown. Der er pt. ingen muligheder for at blive Dare to Lead certificeret hos Brené Brown.

Hvis du gennemfører programmet med Coello eller andre certificerede facilitatorer, bliver du Dare to Lead trænet og du må gerne tage din læring med hjem i dit team ved at bruge Dare to Lead bogen til koordinerede teamsamtaler.  Du kan som Dare to Lead trænet få yderligere hjælp til teamsamtalerne med et tillægsprogram, ”Daring Teams” . Coello har oversat Daring teams manualen til dansk, og du kan få den udleveret, hvis du deltager i en kort træning med os. Kontakt os, hvis du vil vide mere om Daring Teams programmet.

 

Hvor mange Dare to Lead facilitatorer er der i Danmark?

Vi er kun 3 certificerede facilitatorer i Danmark. På Coellos Dare to Lead program vil du altid møde to certificerede facilitatorer.

Hvor store er holdene på Coellos Dare to Lead program?

Vi ønsker at komme i dybden med stoffet og tilbyder små hold på maximalt 12 personer. Vi har på den måde mulighed for at møde vores deltageres behov også hvis de har brug for en samtale med en af os undervejs i programmet.

Kan jeg som ICF – coach optjene points ved at tage det fulde Dare to Lead program?

Coellos Dare to Lead program er som det eneste i Skandinavien godkendt med 24 timer: CE points 12 timer og RD points 12 timer. Vi er begge certificerede coaches og har mulighed for at vejlede andre coaches i brugen af programmet efterfølgende.

Er Coello opdaterede i den nyeste forskning fra Brené Brown?

Coello har oversat alle arbejdsmaterialerne, som bruges til den danske version af Dare to Lead programmet samt medvirket til den svenske oversættelse. Da Brené Brown fortsat forsker og udgiver nyt materiale sørger vi løbende for at opdatere materialerne, når der publiceres nye resultater. Den danske og svenske oversættelse af Dare to Lead bogen har vi ikke stået for.

Kan I levere Dare to Lead programmet som online træning?

Ja, det kan vi og det har vi især gjort for internationale teams, der har svært ved at mødes fysisk. Kontakt os for nærmere aftale.

Kan I levere et foredrag om Dare to Lead?
Vi tilbyder oplæg i virksomheder på min. 3 timer, da vores erfaring er at der skal være plads til øvelse og refleksion. Kontakt os for nærmere aftale.
Kan I levere Dare to Lead program for et team i en virksomhed?
Ja, vi tilbyder programmet på dansk, engelsk og skandinavisk og tilrettelægger det gerne for din virksomhed. Kontakt os for nærmere aftale.
Kan I facilitere programmet på andre sprog end dansk?

Ja, udover dansk tilbyder vi facilitering på engelsk, svensk og skandinavisk.

Kort opsummering af Dare to Lead™

Forskeren Dr. Brené Brown blev for alvor kendt, da hun holdt sin TED Talk ”The Power of Vulnerability”, som er blandt de fem mest sete TED Talks i verden med over 30 millioner visninger.

Hendes seneste arbejde Dare to Lead™, på dansk ”Mod til at lede” er et forskningsbaseret program, designet til at bygge mod, privat og i arbejdslivet, afprøvet igennem de sidste syv år af privatpersoner, ledere og forandringsagenter. Mod består af fire færdighedsområder, som man kan observere, lære og måle. Dare to Lead™ programmet fokuserer på at udvikle disse færdigheder for at hjælpe individer, grupper og organisationer med at udvise modig ledelse.

Vi er blandt de få certificerede Dare to Lead™ facilitatorer i Norden, der er uddannede direkte af Brené Brown. Som certificerede facilitatorer har vi adgang til eksklusivt materiale, som vi anvender i vores forløb.

Pin It on Pinterest