Vores baggrund

 

Vi ser det som et stort privilegium at arbejde sammen som søstre, der kender og holder af hinanden. For at udnytte vores forskelligheder og ressourcer optimalt, har vi selv været igennem flere længerevarende uddannelsesforløb, så vi også professionelt kan være de bedste samarbejdspartnere.

Mange af vores kunder ønsker at arbejde med accept af forskellighed, og vi mener at have rigtig gode forudsætninger for at hjælpe dem.

Vores opvækst fandt sted i et internationalt miljø, vi lever i to forskellige lande og har arbejdet på fire forskellige kontinenter. Endvidere leverer vi ydelser på dansk, svensk og engelsk.

Vores profiler

Inga Coello

Leder af kontoret i Danmark.

Jeg har 20 års erfaring som underviser, coach og er stifter af konsulentvirksomheden Coello.

Til daglig leder jeg kontoret i Danmark og arbejder primært med undervisning og træning af ledere og medarbejdere, der ønsker at udvikle sig personligt i deres lederskab og for relationer og teams, der ønsker et forbedret samarbejde. Sideløbende yder jeg også professionel coaching til kunder i og udenfor Danmark.

Læs mere om Inga

Mit mål er at formidle min viden i et simpelt og brugbart sprog, således at det let kan bruges i virkelighedens verden. Jeg har mange kunder i både ind- og udland og har undervist i Vietnam, Grønland, Kina og i Norden. Jeg har ud over arbejdet i Coello igennem mange år leveret ydelser til Ledernes Kompetencecenter, Magisterforeningen og diplomuddannelserne for ledere på Center for Offentlig Ledelse, UCC.

En af mine topstyrker er nysgerrighed, hvilket også ses på mit CV, der indeholder både nationale og internationale uddannelser og kurser:

 

  • Master i positiv psykologi, Århus Universitet
  • Cand.pæd med speciale i kommunikation og e-learning, Danmarks Pædagogiske Universitet
  • Sidefag på kandidatniveau i anvendt psykologi, Ålborg Universitet
  • ICF certificeret coach PCC
  • Akkrediteret facilitator i Realise 2 (Center of Positive Applied Psychology)
  • Certificeret facilitator LEGO@SERIOUS PLAY@ Method
  • Organizational Relationship & System Coaching (ORSC)
  • Certificeret NLP-træner
  • Certificeret i MBTI 1+2
  • Certificereti i Belbin teamroller.

Elsebeth Coello Hedberg

Leder af kontoret i Sverige.

Jeg har en solid baggrund inden for ledelse, IT og salg fra danske, svenske og internationale virksomheder.

Jeg er medstifter af Coello og leder til daglig kontoret i Sverige. Jeg har primært fokus på forretnings-udviklingen hos vores kunder og arbejder med værktøjer, der fremmer trivsel og præstation hos mennesker og i virksomheder.

Læs mere om Elsebeth

Mine topstyrker er gejst, venlighed og nysgerrighed. Jeg trives med at arbejde i forskellige roller, hvor der findes et stærkt ønske om at forbedre, forandre og videreudvikle individer, teams og organisationer. Derudover har jeg stor erfaring med og kendskab til arbejdet i forskellige brancher og kulturer.

Denne erfaring har jeg på mit CV gennem en lang årrække suppleret med danske og internationale uddannelser og kurser:

 

  • Cand.merc., CBS (speciale i organisation og strategisk planlægning)
  • Lederuddannelse fra Sandvik (Mercuri International)
  • Certificeret coach i Organizational Relationship & Systems Coaching ORSCC, USA
  • ICF certificeret coach ACC
  • Akkrediteret coach Realise 2 (Center of Positive Applied Psychology).
  • Certificeret facilitator LEGO@SERIOUS PLAY@ Method
  • IBM (Signature Selling Method (SSM) fra Huthwaite (SPIN og APL) og Infoteam (Winning Complex Sales).

Pin It on Pinterest